Kirstens klumme
Her kan du læse Kirstens karske kommentarer til valgkampen i Greve. Med 12 års erfaring som byrådsmedlem gør Kirsten det svært for politiske fribyttere og andre, der spekulerer i, at “mands minde” er mindre end én uge, at binde vælgerne tvivlsomme historier på ærmet. De vil få svar på tiltale. Læs klummen, som hyppigt vil blive opdateret. Der er rigeligt af harsk valgflæsk at skære lunser af.
MAND ER EN KARKLUD
Onsdag den 25. november. Medierne fortsætter med daglige beretninger om underskrevne konstitueringsaftaler, der ikke er det papir værd, som de er skrevet på. I dansk kommunalpolitik er det ikke længere sådan, at et ord er et ord, og en mand er en mand. Men det har jeg nu vidst i mange år. Det var den radikale politiker Aase Olesen, der i en konkret situation satte tingene på plads med meldingen om, at ”et ord er et ord og en mand er en karklud.” Sådan. Vi så også med Brigitte Klintskov Jerkels forræderi ved byrådsvalget i 2005 i Greve, at kvinder er på fuld højde med mændene. Så det med at et ord er et ord. Glem det. Konstitueringsaftaler i dagens Danmark har det lige som med ikke-angrebspagter. De gælder kun i fredstid.
Men udviklingen er sørgelig, og noget må gøres. Ellers går det ud over borgernes tillid til politikerne. Og det lokale selvstyre får nogle grimme pletter. Lars Løkke Rasmussen har sagt, at det er svært at lovgive mod dårlig moral. Det har han nok ret i. Men man burde nok undersøge, om det er muligt i forhold til grundloven, at partierne efter et byrådsvalg under alle omstændigheder kan indgå i aftaler om borgmesterpost, udvalgsformandsposter og udvalgsposter med det antal mandater, som det respektive parti opnåede ved valget. En ting er sikker og vist: Når overløberne først efter fordelingen af poster kan hoppe og springe, ja, bliver de nok, hvor de er. For så er det ikke længere muligt at lave partihop af hensyn til egen økonomisk vinding. De lukrative poster er fordelt. Et andet værn for at opretholde et minimum af respekt for kommunalpolitikerne kunne være, at man forkorter perioden fra valget til dagen, hvor det konstituerende møde i det nye byråd finder sted. Det vil betyde, at de lange knives nat bliver knap så lang som i dag.
I Greve fortsætter det negative flertal efter fælles aftale mellem de umage partier, men den indbyggede negativitet er åbenbart så stærk, at man ikke har villet afvente den oprindelige dato for det nye byråds konstituering – nemlig den 10. december. Borgmester Hans Barlach har udsendt en pressemeddelelse om, at torsdag den 3. december mødes de nyvalgte medlemmer af Greve Byråd i de kommende fire år for at konstituere sig. Det betyder, at alle poster i diverse udvalg, råd og nævn bliver fordelt på mødet. Den fremrykkede konstituering sker blandt andet af praktiske hensyn, men borgmester Hans Barlach lægger stor vægt på, at den også medfører en afklaring, hedder det. Jo, vist. Perioden, hvor Barlach vågner op om natten med sved på panden efter en ond drøm om, at nogle af hans egne kunne finde på at gentage Jerkels partihop med modsat fortegn, er værd at afkorte.
Jeg håber, at Kommunernes Landsforening vil tage problematikken om de lange knives nat op på det principielle plan. Kønt er det ikke, hvad vi ser – voksne mennesker, der rundt om i kommunerne løber fra deres ord og bryder indgåede aftaler.
Forfængelighed og grådighed i en uskøn blanding.
STEM I DAG
Tirsdag den 17. november. I dag taler vælgerne. Og lokalpolitikerne tier. Jeg krydser fingre for et godt valg for Venstre, så vi kan få borgmesterposten i Greve tilbage.
Jeg håber, at vi i valgkampen har fået budskabet ud: Venstre er optaget af mennesker, hvad enten det er børnehavebørn, skolebørn eller ældre. Venstre kan sikre den bedste børnepasning. De bedste skoler. De tryggeste rammer for de ældre. Den bedste indsats for de svageste. Vi kan samtidig sikre en god kommunal økonomi.
Som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen siger det: ”Venstre er ikke bundet af hensyn til fagforeninger, systemer eller bevarelse af fortidens løsninger. Derfor kan vi langt bedre bygge bro mellem det enkelte menneskes behov for gode, trygge velfærdsløsninger og en offentlig sektor, der i årene frem over skal yde mere uden nødvendigvis at få flere skattekroner eller flere medarbejdere.”
De vælgere, der ønsker at give mig et personligt håndslag, kan gøre det ved at stemme personligt på mig på liste V.
VENSTRE SOM FLYING SUPERKIDS
Mandag den 16. november. Dagen før vælgernes dom. Spændende bliver det. Min holdning er, at valget ikke er afgjort før den sidste stemme er afgivet og talt op. Personligt er mit gemyt til at udvise ydmyghed. Vælgernes stemme er ikke noget, man på forhånd kan regne med. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Som først er en realitet, når krydset er placeret på stemmesedlen.Og derfor er det en god politisk leveregel at afvente optællingen af stemmerne.
Men jeg er da glad for, at en dugfrisk analyse i ugebrevet Mandag Morgen viser, at der i vores kommune bliver tale om et tæt opgør med pil opad for Venstres borgmesterkandidat René Milo. Jeg citerer fra Mandag Morgen: ”Den tidligere borgmester Rene Milo (V) kan få comeback. Han har lavet valgforbund med Dansk Folkeparti. De står til at få halvdelen af stemmerne og 11 mandater. Den nuværende konservative borgmester Hans Barlach vil give ham kamp til stregen. Men Rene Milo er favorit.”
Favoritværdigheden får mig ikke til at sælge skindet, før bjørnen er skudt, men jeg synes, at det er et velfortjent skulderklap til alle Venstres kandidater i Greve. De har virkelig ført en ihærdig valgkamp – ikke mindst benjamin på holdet, Morten Dahlin, som straks smed alt, hvad han havde i hænderne, da jeg i aftes ringede og spurgte om han med 15 minutters varsel var parat til valgagitation foran Karlslundehallerne, hvor folk myldrede ud efter at have set de verdensberømte danske gymnaster Flying Superkids. Greveborgerne tog flinkt imod vores valgmateriale. Og mange udtalte sig positivt om Venstre.
Efter Mandag Morgens skulderklap er vi opmuntrede til at give den en ekstra skalle i den allersidste spurt, før vælgerne i morgen går i stemmeboksene. Men jeg tænker også på Hybris (overmod) og straffen for overmod – Nemesis. Derfor får ingen mig til at foruddiskontere en valgsejr. Men tanker er toldfri. Og hvad min forhåbning er, kan en erhver gætte sig til. Ellers er det også lige meget.
Og så til den skarpe, som jeg ikke selv står for, men som jeg overlader til Venstres næstformand, skatteminister Kristian Jensen. Han advarer vælgerne mod at stemme på kandidater fra De Konservative i Greve, hvor de konservative har indgået valgforbund med Socialdemokraterne. – Det er vigtigt at komme med en opfordring til, at borgerlige sikrer sig, at det parti, de stemmer på, også vil have en borgerlig borgmester, siger Kristian Jensen. Han henviser konkret til, at De Konservative har indgået et valgforbund med Socialdemokraterne i Greve Kommune.
Normalt er mands minde mindre end 7 dage: Jeg er selv spændt på, hvor langt vælgernes hukommelse rækker, når det gælder den verdensrekord i hurtigt vælgerbedrag, som Brigitte Klintskov Jerkel tegnede sig for efter sidste valg, da hun på valgnatten tyvstjal Venstres stemmer og spænede over til de konservative, hvor betalingen for at bringe den konservative Hans Barlach på borgmesterposten var lukrative poster som viceborgmester og udvalgsformand. Forræderi mod kontant betaling. Lars Løkke Rasmussen sagde dengang, at der er svært lovgive mod dårlig moral. En valgforsker talte om vælgernes straf på næste valgdag. Vi får se.
Men Venstre i Greve som Flying Superkids – det er, hvad jeg håber på morgen.
GLEMMER DU, SÅ HUSKER JEG
Søndag den 15. november. I min præambel til Kirstens Klumme skriver jeg, at politiske fribyttere og andre, der spekulerer i, at “mands minde” er mindre end én uge vil få svar på tiltale. I sidste nummer af Sydkysten er ”fribytter” Vagn Schou igen på banen. Han opfordrer vælgerne til at Google borgmesterkandidaterne Hans Barlach, Brian Hemmingsen og René Milo for at få nærmere kendskab til deres C.V. Men hvorfor så beskeden Vagn Schou? Det ligger slet ikke til din natur. På din egen (nu åbenbart nedlagte) hjemmeside Greveborgeren har du haft travlt med at beskrive medlemmer af Greve Byråd, heriblandt Hans Barlach. Jeg vil gerne genopfriske din hukommelse med hensyn til, hvad du skrev om Barlach:
”Hans Barlach viste sig første gang på den kommunalpolitiske scene i Greve som en svoren Glistrup fan og medlem af Fremskridtspartiet, indtil han skiftede til De Konservative, og blev valgt ind i byrådet i Greve for dette parti. Grundet Hans Barlachs skiftende holdninger må han betegnes som lidt af en politisk vejrhane.
(….) Sammenfattende om Hans Barlach kan siges, at vi her har en kommunalpolitiker som ikke er opslugt af politisk idealisme, og med en moral som er til at overse. Han føler ikke et ansvar overfor sine vælgere, men sidder blot på sin kommunalpolitiske post af navn, men ikke af gavn, og på lettest mulig måde hæver kassen. Han negligerer det formål, som har fået vælgerne til at anbringe ham i byrådsstolen, nemlig at varetage deres interesser og påse og føre tilsyn med den kommunale forvaltning! (….) Som en person vælgerne kan have tillid til, er Hans Barlach dumpet med glans! (…..) Slutbedømmelsen af Hans Barlach må derfor være en person, der som i Admiralens vise ”altid stemmer med den største flok, andres mening er mig mere end nok”, kort og godt som i eventyret Klods Hans: dur ikke, væk.”
Glemmer Vagn Schou, så husker jeg.
EN STEMME PÅ BORGMESTER X
Lørdag den 14. november. I forbindelse med byrådsvalget er der som bekendt indgået to valgforbund. Det ene valgforbund er indgået mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Her hedder borgmesterkandidaten René Milo fra Venstre. Det andet valgforbund er indgået mellem Socialdemokrater, SF, Konservative, Radikale, Retsforbundet og Borgerlisten. Kort sagt det spraglede valgforbund. Her ved man ikke, hvem man får som borgmester, og en borgerlig vælger må kalkulere med, at en stemme på de konservative kan give folkesocialisterne et ekstra mandat. Så den sikre borgerlige stemme er altså en stemme på liste V.
Tilbage til forvirringen i det spraglede valgforbund. Sydkysten beretter fra et valgmøde onsdag aften i Portalen, hvor den røde stue blev spurgt om, hvem der er borgmesterkandidat?
”Hvem skal have posten som borgmester: Hans Barlach (K) eller Brian Hemmingsen (S)?
- Det skal valget afgøre, sagde Brian Hemmingsen.
- De radikale peger på Hans Barlach, sagde Henrik Gliese Pedersen (R).
- Vi har ingen aftaler om den slags, sagde Hans Barlach.
- Hvis flertallet holder, bliver Hans Barlach borgmester, sagde Dan Bjerring fra Borgerlisten.
Og Hans Kristiansen fra SF helgarderede med følgende svar.
- Der er ingen tvivl om, at SF vil pege på den kandidat, der sørger for, at vores synspunkter får mest indflydelse.”
Konklusion: En stemme på Venstre eller Dansk Folkeparti er en stemme for René Milo som borgmester. En stemme på et af de øvrige partier er stemme for Brian Hemmingsen eller Hans Barlach eller byrådsmedlem X, der giver SF mest indflydelse, eller, eller, eller….gæt selv.
BØRNENES MAD – FORÆLDRENES ANSVAR
Fredag den 13. november. For ethvert parti gælder det om at få politik, personer og handling til at gå op i en højere enhed. Men verden er mere kompliceret end som så. Mange vælgere kan identificere sig med hovedindholdet i et partis program. Men der er også punkter, hvor man er uenig. Det gælder også for udøvende politikere – in casu for mig som medlem af venstre og medlem af byrådet i Greve.
For langt over 90 procents vedkommende står jeg bag Venstres politik, som har det fornuftige svar på tidens store udfordringer. Ingen tvivl om, at Venstre har opfanget danskernes dagsorden, deres bekymringer og forhåbninger til dagligdagen og fremtiden. Venstre er et parti, som borgerne kan være tryg ved. Partiet vil på den mest skånsomme måde føre danskerne gennem årtiers værste økonomiske krise. Det er opløftende i dag at høre meldinger om, at der er udsigt til at få knækket den økonomiske nedgangskurve.
Men fra de store betragtninger til dagens skarpe kommentar, nemlig om den påtvungne madordning i dagsinstitutioner, som kommunerne heldigvis har fået et års udsættelse med. Jeg kan ikke se det geniale i, at en regering med liberal ledelse vil fratage forældrene retten til selv at smøre madpakker til børnene, men som i stedet nærmest betonagtigt vil tvangsindlemme børn og forældre i en obligatorisk madordning. Det er ren DDR her 20 år efter murens fald.
Tiden er moden til at gribe tyren ved hornene – gerne før valgdagen på tirsdag og meddele, at madordningen var en fejltagelse. Det er utilstrækkeligt blot at give kommunerne mulighed for at udsætte implementeringen af madordningen. Med respekt for det kommunale selvstyre bør det være sådan, at kommunerne selv skal kunne bestemme, hvorvidt madordninger i daginstitutioner overhovedet skal prioriteres i kommunen. Kommuner skal have lov til at vælge madordningen fra, hvis der hverken er økonomi eller forældreopbakning bag ordningen. Forældreansvar – også for børnenes madpakke bør være god liberal politik. Og er der forældre, der ikke kan leve op til dette ansvar, så må man opfange problemet individuelt. Tvangskollektive løsninger er ikke vejen.
DU KAN BREVSTEMME PÅ MIG
Torsdag den 12. november. Borgernes stemmeafgivning er allerede i gang, mens der føres valgkamp forud for valgdagen den 17. november. Der er adgang til at brevstemme, og for de stadig flere, der frygter på valgdagen at ligge på langs med influenza A, er det en god mulighed, at man kan ”forhåndssikre” sit kryds.
Med andre ord: Er du forhindret i at møde op i stemmelokalet på valgdagen, så husk, at du kan brevstemme. Og sidste frist er lørdag den 14. november. Du kan brevstemme på ethvert folkeregister eller borgerservicecenter i Danmark – det kræver blot, at du kan fremvise gyldig legitimation.
På afstemningsstedet vil der kun ligge lister med oplysninger om kandidater i den pågældende kommune/region. Det betyder, at du selv skal tjekke navnene på kandidaterne i din egen kommune, hvis du ønsker at stemme personligt, mens du opholder dig i en anden kommune. Må jeg være så ubeskeden at pege på, at jeg er opstillet på Venstres liste ved byrådsvalget i Greve: Kirsten Stuckert, og husk at stemme personligt, hvis du er enig med mig i den politik, jeg har lagt frem. Men uanset stemmested, så kan du altid støtte Venstre ved at sætte kryds ved Liste V.
OMBUDSMAND FOR BORGERNE
Onsdag den 11. november. Mens der er valgkamp, skal de løbende forretninger passes. Som lokalpolitiker og medlem af byrådet skal jeg ikke mindst forholde mig til, at borgerne får de kerneydelser, de har krav – og det gælder også på ældreområdet. Desværre har vi her et aktuelt eksempel på, at den kommunale indsats ikke altid lever op til den høje kvalitetsstandard, som vi i Socialudvalget har meldt ud.
I den aktuelle sag drejer det sig om klager over personalets behandling af beboerne på Hedebo Plejecenter. Jeg har selv talt med borgere, der på vegne af beboere på de midlertidige pladser i plejecentret har klaget over konkrete forhold. Henvendelser fra borgerne tager jeg altid meget alvorligt. Som lokalpolitiker er man også en slags ombudsmand.
I et indlæg i dag i Dagbladet noterer jeg:
Som medlem af Social- og sundhedsudvalget i Greve har jeg – som udvalgets øvrige medlemmer – modtaget en kopi af et brev, som en borger har sendt til Sydkysten. Brevet beretter om en svag medborger, som blev udsat for en meget ydmygende og uanstændig behandling på et plejecenter i kommunen.
Med tilfredshed kan jeg konstatere, at forvaltningen ser på sagen med stor alvor og handler hurtigt. Men det er der også god grund til, idet der er tale om gentagne klager over dårlig behandling af borgere, der opholder sig i midlertidig bolig på det pågældende plejecenter.
Der er nu sat såvel interne som eksterne ressourcer ind på at forbedre situationen. Det bifalder jeg i høj grad. Jeg har selv været i kontakt med en borger, der har fundet, at forholdene ikke er i orden.
Jeg tror, at vi alle er fælles om, at de ældre i Greve skal have et så godt otium som muligt. De skal behandles med respekt. Kærlig omsorg og tryghed er vigtigt, når alderen tynger så meget, at man ikke længere er selvhjulpen.
DEMENS – EN STOR UDFORDRING
Tirsdag den 10. november. En uge til valget. Spændende, hvordan det går. Men én ting er sikker: der bliver nok at tage fat på for byrådspolitikerne i de kommende fire år. Det danske samfund er under forandring. Der er mange muligheder, og der er mange udfordringer (jeg siger ikke problemer). Til udfordringerne hører den demografiske udvikling – altså befolkningens sammensætning aldersmæssigt.
Jeg ser med stor tilfredshed på, at Danmarks godt 70.000 demente for alvor bliver sat på den politiske dagsorden. I dag førstebehandlede Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti om en national handlingsplan om demens. Forslaget opnåede tilslutning fra alle partier. Det betyder, at der allerede næste år med øget styrke bliver grebet fat i den alvorlige sygdom. Det er målet at sikre, at en handlingsplan på demensområdet kan ligge klar senest 1. august 2010.
I mange år har jeg både politisk og professionelt arbejdet med udfordringerne på ældreområdet, og for mig er der er ingen tvivl om, at kommunerne får en meget central placering, når det gælder om at give de demente så gode forhold som muligt. Udfordringen er meget synlig: Tal fra Alzheimerforeningen viser, at gruppen af demente er i voldsom vækst og allerede om 10 år vil udgøre mere end 100.000 danskere. Der er næsten tale om en fordobling i forhold til Sundhedsstyrelsens opgørelse fra 2008, hvor styrelsen satte antallet af demente i Danmark til cirka 56.000. Den eksplosive stigning vil medføre, at 178.000 har sygdommen i 2040. Forskningen og medicinalindustrien bruger gigantiske summer på at knække koden om årsagerne til demens og udvikle effektive forebyggelses- og behandlingsmetoder. Vi må alle håbe på et gennembrud.
GREVE ORIENTERER SIG MOD KØBENHAVN
Mandag den 9. november. Selv om man er kandidat til byrådet i Greve og dermed interesser sig for den borgernære lokalpolitik, er det ikke forbudt at have en mening om det andet valg, der finder sted den 17. november, nemlig valget af kandidater til Region Sjælland. Jeg kan kun opfordre alle til at gøre deres demokratiske indflydelse gældende og stemme ved valget. Men når det er sagt, indrømmer jeg blankt, at regionerne ikke er min kop te (uden skatteudskrivningsret er de en mærkelig hybrid), og hertil kommer, at Greve Kommune efter min mening aldrig skulle have været en del af Region Sjælland.
Hvor føler borgerne i Greve kommune, at de har det naturlige tilhørsforhold: Sygehuset i Næstved eller Rigshospitalet? Torvet i Nakskov eller Kongens Nytorv? BonBon-Land eller Tivoli? Nykøbing F. revyen eller Cirkusrevyen?
Vestjællandscentret eller København City? Svaret giver sig selv, men alligevel blev vi ved kommunalreformen indlemmet i den sjællandske region med “forvaltningshovedsæde” i Sorø. Det er ikke den bedste løsning. Borgerne i Greve kommune orienterer sig mod hovedstaden. Det er fortrinsvis i hovedstaden, at de har deres arbejde. Det er hovedstadens kulturtilbud og fritidstilbud, der trækker. Og så er der naturligvis infrastrukturen – ikke mindst trafikforbindelserne. Jeg ser med stor respekt på landsdele som Vestsjælland, Midtsjælland, Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster. Men vi hører hjemme i hovedstadsområdet. Sådan er det. Og det kan streger på et landkort ikke ændre på.
Jeg har i dag modtaget en valgavis fra Region Sjælland, der fint nok gør opmærksom på, at regionsrådsvalget også handler om: 16 milliarder kroner på det årlige budget i Region Sjælland. 15.000 arbejdspladser på sygehuse, institutioner og Regionshuset. Men debatten om regionerne fremtid kører allerede for fulde omdrejninger. En undersøgelse viser, at regionerne er ”overadministrerede” med en alt for stor administrativ medarbejderstab. Og flere partier i Folketinget lufter tanker om afvikling af regionerne. Sygehusene kan i stedet drives af sygehusselskaber med respektive bestyrelser. Måske kommer den dag i en ikke alt for fjern tid, hvor hovedstadskommunen Greves kunstige binding til det øvrige Sjælland bliver løsnet.
FRI FRA POLITIK
Søndag den 8. november. I dag holder Kirstens Klumme fri fra politik. Jeg er beskæftiget med en anden vigtig sag. Jeg har hentet min indsamlingsbøsse og medfølgende informationsmateriale i Greve Frikirke. Opgaven er at indsamle klingende mønt og knitrende sedler hos borgerne. Perfekt tørvejr. Bare i gang. Indsamlingen for Dansk Flygtningehjælp er til fordel for verdens flygtningekvinder. De skal have mulighed for at klare sig selv, dyrke jorden og sende deres børn i skole. Kort sagt: Muligheder, der hjælper hele familien. For forholdsvis få midler kan man nå langt.
Flygtningehjælpen har oplyst, at som indsamler får man typisk 1.000 kr. i indsamlingsbøssen. For de penge kan Dansk Flygtningehjælp udlevere såsæd og redskaber til 10 kvinder, så de kan dyrke jorden og forsørge deres familier. Med oplysningen om de 1.000 kr. har man fået et vink med en vognstand om, hvad der forventes. Men jeg er tryg ved borgerne i Greve. Selv om der er dømt finanskrise, er solidariteten intakt. Jeg slutter indsamlingsrunden i Danske Bank, Greve Midtby Center.
Indholdet i indsamlingsbøssen gøres op: 1.663 kr. Altså såsæd og redskaber til 16-17 kvinder. Godt gået Greveborgere.
Og der er efterfølgende glæde i Dansk Flygtningehjælp, da en optælling viser, at landsresultatet ender på 14,5 millioner kroner.
HVOR BLIVER PENGENE AF?
Lørdag den 7. november. Hvad sagde jeg. Vendingen kan ofte være trættende at høre på. I politik gælder det ikke om at have ret. Men om at få ret. Jeg har i flere sammenhænge givet udtryk for, at det må være på tide, at vi i Greve Kommune høster gevinsten af den teknologiske udvikling. Vi er jo en stor kommune. Der må der være penge at spare på stordriftsfordele og effektiv administration. Men nu viser det sig, at landets kommuner generelt har svært ved at øge produktiviteten. Kommunalreformen med større kommuner blev solgt med henvisning til store sparemuligheder via stordriftsfordele. Det var en illusion. De nye storkommuner bruger flere penge til administration end de gamle små kommuner. Det viser en undersøgelse, der er foretaget af Niras Konsulenterne.
I det hele taget viser flere undersøgelser, at kommunerne sammenlagt aldrig har haft så mange penge som i dag, men alligevel meldes der hver eneste dag i medierne om stigende problemer med at levere de kommunale kerneydelser. Det hænger ikke sammen. Hvor bliver pengene af? spørger mange borgere. Jeg stiller som lokalpolitiker samme spørgsmål: Hvor bliver pengene af? Lokalpolitikerne må efter min mening blive langt bedre til at prioritere end i dag. Og det bør løbende tjekkes, om produktionen af de kommunale ydelser foregår på den bedste og mest omkostningsbevidste måde. Det er nødvendigt, hvis der også skal blive pengene til at løfte nye opgaver.
BARLACH PÅ PLAKATTUR
Fredag den 6. november. Valgplakaterne er et tilbagevendende tema ved hvert valg. Mange af dem hænger, hvor de ikke må. Jeg har endnu ikke hørt spidse bemærkninger om mine plakater. Så jeg går ud fra, at de hænger på godkendt måde. Ud over det ganske Sjælland har Vejdirektoratet ellers travlt med langs motorveje at fjerne valgplakater, der er til gene for trafiksikkerheden. Den hyppigste årsag til, at plakaterne uden varsel fjernes, er, hvis de er sat op for tæt på lyskryds – det vil sige inden for en afstand af 50 meter. Plakater fjernes også ofte, fordi de er sat op på strækningerne uden for byzone-tavlerne.
Mens bortset fra Køge Bugt motorvejen er vejene i Greve Kommune kommunale, og her er det kommunen, der fører tilsyn. Borgmester Hans Barlach, som ikke er kendt for at udvise ildhu, når det gælder huller i kommunens veje, manglende renholdelse langs vejene osv., har været ude at køre sammen med vejingeniør Michael Løgstrup. Så kom ikke og fortæl, at en valgkamp ikke kan sætte fut i flegmatiske sjæle. Borgmesteren og den kommunale vejingeniør har efter en rundtur i kommunen gjort bl.a. følgende skarpsindige iagttagelser: En del plakater hænger ikke i overensstemmelse med retningslinjerne. Det er specielt reglen om, at plakater som minimum skal placeres 2,3 meter over fortov/cykelsti, der ikke overholdes. Borgmesteren og vejingeniøren har også registreret, hvad vi andre for længst ved, nemlig at flere plakater har revet sig løs i den kraftige vind, vi just har oplevet. Og så skruer de to ”plakatsheriffer” bissen på: ”Der gives frist til senest mandag den 9. november kl. 09,00 for at få bragt forholdene i orden. Plakater, der hænger ulovligt efter denne dag, vil blive fjernet på den enkeltes regning”, hedder det i en orientering til Byrådet i Greve Kommune. Godt at se, at kommunen kan handle hurtigt. Så ser du en hullet kommunal vej eller skæve fortovsfliser, så ring omgående til Barlach og Løgstrup – og de vil straks besigtige kalamiteterne.
EN BEDRE HANDICAPPOLITIK
Torsdag den 5. november. Så er de første snefnug faldet i Greve, men de tøede hurtigt. Det får mig til at tænke på det gamle mundheld: I sne og slud skal posten ud. Ja, det gælder også for mine valgbrochurer. Jeg har snart fået gennemtravet det halve Greve. Det giver et godt indblik i kommunens kendte og mindre kendte steder, og det giver mulighed for en spontan snak med Greveborgere, jeg møder på min vej.
Flere borgere har spurgt mig om min holdning til handicappolitikken i Greve Kommune? Mit svar er, at det er en selvfølge, at borgere med handicap skal have de ydelser og tilbud, der gør dem i stand til at leve et liv lige fod med andre. De skal have lige adgang til uddannelse, job og forenings- og kulturliv. Og vi skal sørge for handicapvenlige bygninger og en infrastruktur, der bidrager til, at borgere med handicap kan have en optimal mobilitet. Alles hjerter må bange varmt for, at give handicappede borgere et liv så helt så helt som muligt. Jeg tænker ikke mindst på børnene.
Jeg er glad for, at regeringen nu har lagt op til en forenkling af reglerne på handicapområdet, så kommunerne får større frihed til at skære sagsbehandlingen til efter den enkelte borgers behov. Færre krav til sagsbehandlingen vil kunne frigøre ressourcer, så der bliver bedre muligheder for at imødekomme borgernes behov. Sagsbehandlerne skal ikke bruge tiden på unødig dokumentation. Der bliver kort sagt mere tid til velfærd.
Jeg ser frem til enklere regler for støtte til handicapbiler – et område, der ofte giver anledning til forviklinger. Nu kommer der mere præcise kriterier for støtte til køb af bilerne, og det gøres muligt at genbevilge en handicapbil alene ved en tro og love erklæring. Et andet praktisk eksempel er, at borgere med handicap i fremtiden skal have mulighed for at tage hjælpen med på rejser til udlandet i op til en måned uden at søge kommunen om dispensation hertil.
Jeg har i min tid som formand for Socialudvalget haft den glæde at være med til at etablere gode botilbud. I det hele taget er hele paletten vigtig: Pleje, omsorg, behandling, hjælpemidler, socialpædagogisk bistand, tilbud om job, aktivitet og samvær. Jeg tænker også på særlige dag- og klubtilbud til børn og dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et barn med nedsat funktionsevne.
I politik skal man kunne prioritere og træffe beslutninger. Min holdning er, at fællesskabet skal tilgodese de borgere, der har hjælp behov. Og når alt kommer til alt, er det en holdning, der deles af det store flertal af de stærke borgere. Det vælger jeg i hvert fald at tro.
STØTTE TIL SÅRBARE FAMILIER
Onsdag den 4. november. I min valgfolder skriver jeg, at ”Greve skal være en hel kommune med gode levemuligheder for alle borgere – uanset hvor de bor i kommunen.” Derfor et rungende nej til ghettoer, men det kræver en håndfast politik. Når man ser på de gigantiske beløb, der er brugt gennem årene på at forebygge ghettoer i den almene boligsektor, kan man ikke lade være med at tænke på, om pengene nu er anvendt på den mest effektive måde? Jeg tror, at der behov for, at vi i fremtiden ledsager de mange penge til forskellige projekter med krav om konkrete resultater, der skal opnås inden for bestemte tidsrammer. Sker det ikke, skal der trækkes i nødbremsen med henblik på alternativ anvendelse af pengene.
Og der er nye penge på vej. Landsbyggefonden har glædelig vis tilgodeset Greve Nord med 3.500.000 kr., der lægges oveni en lokal medfinansiering på ca. 1,2 millioner kr. Pengene kommer fra de midler i Landsbyggefonden, som er øremærket til en styrket indsats mod ghettodannelse og genopretning af problemramte almene boligområder gennem støtte til sociale og forebyggende indsatser. Det er efter min mening vigtigt med sociale og forebyggende indsatser og huslejetilskud for ikke alene at forebygge bandeproblemer og anden kriminalitet blandt børn og unge, men også i høj grad sørge for, at børn og unge fra udsatte områder med tiden får de samme fremtidsudsigter, som deres jævnaldrende i andre boligområder har.
Støtte til sårbare familier, samarbejde mellem boligorganisationer, kommuner og lokale skoler, lektiehjælp, fritidsjob og klubtilbud til unge er nogle af de indsatser, som nu med penge fra Landsbyggefonden kan sættes i værk for at give børn og unge i udsatte boligområder bedre opvækstbetingelser. Godt at Greve fik en måske ikke prangende, men kærkommen andel af puljepengene til boligsociale helhedsplaner.
TO UGER TIL VALGET
Tirsdag den 3. november. I dag er der to uger til byrådsvalget, demokratiets festdag. Hidtil har Venstre ført en god og offensiv valgkamp med mange gode bud på, hvordan Greve Kommune igen kan bringes i en god gænge. I dag dystede René Milo og Hans Barlach i TV Lorry. Det var tydeligt, at Milo havde bedst tjek på tallene og de politiske visioner for Greve.
Jeg har altid sagt uden omsvøb, at jeg er stolt af min kommune. Greve er en god kommune at bo og leve i. Men bliver noget at rette op på. Det negative flertal har hævet kommuneskatten, men alligevel bruges takst- og gebyrskruen flittigt. Det er ikke pynteligt, at Berlingske netop har kunnet fortælle, at Greve Kommune er den 3. dyreste kommune, når det gælder udbragt pensionistmad. Hertil kommer, at flertallet netop i Socialudvalget har gennemtrumfet en yderligere forhøjelse af prisen på pensionisternes mad. Sammen med Dansk Folkeparti advokerede jeg i Socialudvalget for uændrede madpriser.
Når vælgerne har talt, må det nye byråd samles om en konstruktiv politik til gavn for Greves borgere. Jeg tror, at de fleste byrådskandidater uanset partifarve er med på at gøre et stykke seriøst arbejde efter valgdagen. Det er bare kommet for lidt frem i valgkampen. Der har i valgkampen været lidt for mange sure opstød – og lidt for få bud på konkret politik. Det har været særlig trist at se konservativ kandidater beskæftige sig mere med personangreb på Venstre end konservativ politik.
En høj stemmeprocent den 17. november er den bedste støtte til det nye byråd. Og for det nye byråd bliver der nok at tage fat på – ikke mindst i lyset af de mange udfordringer, de kommende år vil bringe med sig.
VI SKAL BEKÆMPE STØJEN
Mandag den 2. november. En virkelig våd valgkampsdag. Startede ved en dagsinstitution i morges i Greve. Trods regnen havde mange forældre tid til at modtage valgmateriale. Senere tog jeg en tur i Lundemosen med valgbrochurer. Det ikke bare regnede. Det styrtregnede. Men, som det siges, der er ikke forkert vejr, kun forkert påklædning. For år tilbage var daværende Mister News i TV Avisen, Pedro Biker, også en habil sanger. Hans ørehænger ”I’m Singing In The Rain…” spilles stadig, når det skal være ægte retro. Den melodi lod jeg i dag køre for mit indre øre, og så kan november-regnen bare komme an. I øvrigt vil de slet ikke kunne gennemføre udendørs valgkamp på Færøerne, hvis forudsætningen er tørvejr. Men derfor kan vi godt være fælles om Kim Larsens ”Så vi be’r bare guderne om godt vejr, ja vi be’r bare guderne godt vejr…” Lad os se, hvad det bliver til i morgen. Regn vekslende med opholdsvejr, måske lidt sol, og vind fra skiftende retninger, som vejrfolkene siger det, når de forsøger at helgardere vejrudsigten.
Men hvad siger vælgerne. Hvad optager dem? Det gør de jordnære ting. Lad mig give et frisk eksempel: En Greveborger skriver til mig i en mail:
”I dit læserbrev i Greve Nyt går du ind for støjdæmpning fra den kommende togbane.
Det er alt sammen fint, men det ligger jo lidt ude i fremtiden. Hvad med at tage fat på støjplagen fra Hundige Centervej, når der nu skal mange flere kunder i Waves. Allerede nu er der lange køer på motorvejen, hvorfor er Centervejen ikke udvidet til fire spor?
Støjdæmpende asfalt og evt. støjskærme kunne også gavne de støjplagede parceller, som ligger tættest på Centervejen. Dette er et problem her og nu, som skal løses og er langt mere påtrængende end jernbanen. Det er godt med visioner, men dette er langt vigtigere og det haster.”
Her er mit svar:
Tak for din henvendelse. Du har ret i at støjplage er en pestilens for alle, der rammes, og at vi skal være opmærksomme på den støj, som vi lever med i dag mange steder i kommunen. Men løsningen af de aktuelle problemer må ikke medføre, at vi glemmer i tide at sørge for en ordentlig støjdæmpning i forbindelse med anlæg af den nye togbane. Vi skal udvise rettidig omhu. Vedrørende Hundige Centervej deler jeg fuldt ud din opfattelse. Det er nærmest logik for perlehøns, at det genfødte Hundige Storcenter i form af indkøbsparadiset Waves vil betyde en voldsom forøget trafik, og det er ubegribeligt, at de gode kollegaer i udvalget for Teknik og Miljø ikke har prioriteret anlæg af fire kørebaner. Jeg lover at presse på – også når det gælder den støjdæmpende asfalt. Det er jo en sand lise på motorvejen, når man når ned til Solrød, hvor der er lagt støjdæmpende asfalt på. Jeg ved godt, at den støjdæmpende asfalt er dyrere og måske ikke så slidstærk, men vi skal anlægge en helhedsbetragtning på tingene – det asfalten er dyrere, sparer man i form af færre helbredsnedbrydende gener for de borgere, der skal leve med trafikstøjen.
I en tid, da mange har travlt med at komme valgflæsk på vælgernes tallerken vil jeg dokumentere, at vi i Venstre arbejder meget seriøst med trafikstøjen. Jeg kan citere fra vores valgprogram: “Venstre vil arbejde for at tilpasse den tilladte hastighed på vejene i kommunen til lokale forhold under hensyn til både trafikafvikling, forurening og støj. Venstre vil arbejde for at dæmpe støj, således at ingen borger udsættes for unødig støj, herunder knallertkørsel.”
NYTÆNKNING, NYTÆNKNING OG NYTÆNKNING
Søndag den 1. november. Her i husstanden er et tv-apparat gået i sort efter overgangen fra det analoge til det digitale signal. Det er nådigt sluppet. Jeg håber også, at de mange mere eller mindre fortabte sjæle slap nådigt fra Halloween i aftes som optakt til Allehelgensdag, der fejres her den første søndag i november.
Nu er der 17 dage til byrådsvalget, og derfor gælder det om på tværs af andre partiers surhed og valgflæsk at få blæst liv i en optimistisk valgkamp, der anviser løsninger. Det kræver tre ting: Nytænkning, nytænkning og nytænkning. Det vil jeg gerne bidrage til – f. eks. inden for ældreområdet.
Jeg foreslår, at Greve i forbindelse med byggeri af et kommende plejecenter tænker ny teknik ind i projektet så meget, som det overhovedet er muligt. Det vil sige, at vi også tager højde for, at de økonomiske og personalemæssige ressourcer ikke er ubegrænsede, og at plejebehovet vokser. Hvad gør vi? Jo, vi kalkulerer med en teknologisk velfærdsudvikling – teknikken kommer mennesket til hjælp.
Konkret går mit forslag ud på, at vi i Greve skaber spændende og fremtidssikrede plejeboliger og en arbejdsplads, hvor de ansatte aflastes med hensyn til de rutineprægede, så der bliver bedre tid til de trivselsfremmende opgaver. Vi skal skabe et plejehjem, hvor der fokuseres på trivsel for beboere og medarbejdere. Hvor der frigøres ressourcer fra rutineprægede opgaver til brugernær trivsel. Hvor den nyeste teknologi bruges som middel til at nå målet.
Der er tale om såkaldt smarte teknologier – eksempelvis video-dørspioner, muligheden for selv at rulle persienner op og ned, rutelys til toilet, der selv tænder og slukker, når den ældre står op om natten. Boligen har en indbygget hukommelse, så den husker, hvordan lyssætningen skal være, når der er plejebesøg, når der bliver gjort rent, eller hvis der er gæster, så den ældre selv kan ændre lyssætningen med et enkelt tryk på en knap. Eller systemer til at åbne, lukke og låse døre og vinduer ved hjælp af fjernbetjening, Den ældre skal ikke vente på plejepersonalet for at få frisk luft eller rulle gardinet for, når solen skinner.
Der er robotstøvsugere og andre aflastende hjælpemidler i dagligdagen. Tænk blot hvilken ny frihed det vil give den ældre, hvis teknologien giver beboerne mulighed for at tage et bad eller gå på toilettet, når de ønsker det. Gennem udnyttelse af virtuelle træningsværktøjer i stil med Nitento Wii eller ved at udnytte tv-apparaterne er der mulighed for at bidrage til motion eller nye oplevelser for beboerne f. eks. i form af direkte foredrag, musik eller nyheder. Mulighederne er legio.
Greve har tidligere været foregangskommune. Jeg vil i det nye byråd arbejde for at Greve Kommune tager handsken op, når det gælder fremtidens plejehjem.
MAD SOM VALGFLÆSK
Lørdag den 31. oktober. I dag var jeg sammen med gode kandidatkollegaer i det lokale Mosede Center for at uddele valgmateriale. Mange havde travlt med at handle ind, men en del havde også tid til at spørge til Venstres politik. Rart nok for os, der kæmper om vælgernes gunst – og kamp, der udkæmpes over det ganske land. 9051 kandidater kæmper om i alt 2468 pladser i Danmarks 98 byråd. Det herlige danske demokrati i fuld udfoldelse. Den stærkt overdrevne politikerlede har ikke ramt kandidaternes lyst til at være med, og mon ikke der bliver en helt pæn valgdeltagelse den 17. november?
I aften bliver det spændende at se, hvordan det går med en oprindelig europæisk skik, der er forholdsvis ”nyopfundet” her i landet: Allehelgensaften, der har fået sit store gennembrud hos børn og voksne som import fra USA i form af Halloween. Børnene skal på gaden i spøgelsesgevandter og bære lanterner med levende lys. Og foran mange huse vil der stå lygter, der er lavet af udhulede græskar. Ja, jeg hørte i radioen, at driftige græskar avlere på Samsø har fundet sig en god nicheforretning – i år er der solgt 300.000 græskar til Allehelgensdag, som fejres den 1. november.
Forleden ironiserede jeg lidt over de mange engelske udtryk, der sniger sig ind sprogbrugen, når vi skal ud at ”shoppe”, og her i aften, hvor lysene skal repræsentere de afdødes sjæle, kan vi lige så godt først som sidst tage ordet Halloween til os. Ordet kommer fra All Hallows eve – altså aftenen før Allehelgensdag, All Hallows day. Men valgflæsk hedder stadig valgflæsk. Og ikke ”bid for votes.”
I dagens skarpe vil jeg som forbrugeroplysning pege på et enkelt eksempel på blævrende valgflæsk, som øses op på vælgernes tallerken. Flere socialdemokratiske kandidater, endog nuværende medlemmer af byrådet, holder sig i annoncer ikke tilbage med løfter om at sikre pensionisterne billigere mad. ”Prisen på mad til ældre skal ned”, lyder det fra flere i flertalsgruppen. Men hvem husker ikke, at Greve for nogen tid siden blev udråbt som en Danmarks dyreste kommuner, når det gælder betalingen for kost på plejehjem. Nu ligger der på bordet et forslag om at regulere madpriserne med pris- og lønstigning, hvilket kan blive føleligt for ældre, der må klare sig med en folkepension. Takstforslaget kommer til politisk behandling i januar. Venstres holdning er klar. Vi vil fastholde de nuværende priser. Vi afviser den stigning, der er lagt op til.
VENSTRE UNGDOMMENS PARTI
Fredag den 30. oktober. I går nynnede jeg ”Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang…” I dag er det en anden perle i vor danske sangskat, som falder mig i hu – ”Nu falmer skoven trindt om land…” På dagens tur med uddeling af mine valgbrochurer er det svært andet end at glæde sig over den eksplosion af efterårsfarver, som løvfaldet udløser her i Greve, hvor vi overalt er tæt på naturen. Mange blade er faldet til jorden, og resten vil følge efter. Vel ved jeg, at vi skal have travlt med kost og skovl. Men det er samtidig en fribillet til den friske efterårsluft. En meget bedre aktivitet end passivitet foran tv-skærmen. Men spændende bliver det. Jeg tænker på omstillingen den 31. oktober, når det analoge tv-signal afløses af det digitale. Hvor mange vil blive udsat for en skærm så sort som en nat i november uden måneskin?
Og så til dagens skarpe, som skal handle om mennesker, der anser sig selv som guds gave til menneskeheden, og som aldrig har fortjent at blive udsat for sort skærm. Dem er der mange af inden for politik. Også her i Greve. De pågældende fører valgkamp på, at de er mindst 300 procent bedre mennesker end alle andre. At de kan samarbejde. At de er kloge og dygtige. At de ikke kunne drømme om at sige noget nedsættende om andre. Nej, slet ikke. Men samtidig med, at de pudser glorien, har de travlt med at udstille andre som umuliusser, der kun er tændt af én ting: politisk kævl og strid. Dermed afslører de sig selv – tomme tønder, der buldrer.
Jeg har netop i et læserbrev stødt på et pragteksemplar, der ikke alene forsøger at politisere idrætsudøverne i Greve, men som også kan høre en tone, der skærpes i takt med, at valget rykker tættere på. En fantastisk iagttagelse. Og ikke nok med det. Der er også i valgkampen forsøg på at miskreditere politiske modstandere. Men sådan er vores politiske helt ikke. Han er hverken fornærmet eller lader sig styre af personlige følelser. Han holder den gode tone, mens andre sviner hinanden til. Så han håber, at vælgerne kan gennemskue, hvem der har noget at byde ind med. Han tør ikke selv skrive det direkte, så det gør jeg for ham. Svaret er naturligvis: Mig selv, mig selv, mig selv. Hvor er jeg dog rigtig og god. Hvor er jeg salonfæhig. Kan I ikke se det. Vores ven vil have vælgerne til at straffe dem, der fører useriøs valgkamp. Gad vide, om han har hørt om nemesis.
Nok om det, Jeg vil hellere glæde mig over de unges åbenhed over for Venstres politik. Vores unge kandidat ved byrådsvalget Morten Dahlin deltog for nylig i et møde på Greve Gymnasium, og her taler prøvevalgene for sig selv. Før debatten stemte 59 på Venstre, 77 på SF, 51 på socialdemokraterne, 14 på de radikale, 3 på Borgerlisten, 26 på Dansk Folkeparti og 22 på de konservative. Efter debatten stemte 162 på Venstre, 55 på SF, 25 på socialdemokraterne, 12 på de radikale, 7 på Borgerlisten, 9 på Dansk Folkeparti og 12 på de konservative. Dejligt at se Venstre som ungdommens parti.
EN KONSERVATIV VANDMELON?
Torsdag den 29. oktober. Da jeg var i det renoverede og udvidede Hundige Storcenter, kom jeg til at tænke på sangen ”Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang…” Det danske sprog med den milde klang er ikke længere in som sprog i moderne marketing og business politik. Nu skal der kommunikeres på engelsk. I Ørestaden har de allerede det store indkøbsparadis Fields. Og nu har vi så her i Greve fået vores helt eget svar på Fields, nemlig Waves som det gendøbte storcenter hedder. Derfor skal vi heller ikke længere i det flotte og udmærkede center for noget så banalt at købe ind. Nej, vi skal ”hoppe på shoppingbølgen” i Danmarks mest moderne shoppingcenter, hvor vi kan få fingrene i helt ekstreme særtilbud. Og hvem vil ikke gerne det?
I dagens skarpe hopper vi på en helt anden bølge – det politiske storcenter, hvor partierne samler sig i valgforbund for at få det optimale mandattal ud af stemmerne på valgdagen den 17. november. Ja, det burde vel hedde shot a winner. I Greve har Venstre indgået valgforbund med Dansk Folkeparti. Et kompetent partnerskab. De to partier har i den forløbne valgperiode kørt et tæt parløb, og man er enige om at pege på Venstres René Milo som borgmester, når stemmerne er talt op. Her ved vælgerne, hvilken vare de køber. Det andet valgforbund ser mere spraglet ud. Det udgøres af det nuværende negative flertal i byrådet, bestående af konservative, socialdemokrater, SF og radikale, samt Retsforbundet og Borgerlisten, som er vågnet op efter en dyb koma, der har varet siden sidste valgdag.
Det spraglede valgforbund kan sammenlignes med den meget omtalte kødskandale, hvor forbrugerne ikke har sikkerhed for, hvad det er for en vare de køber. Selv om der står lammekød på deklarationen, kan der være blandet svinekød i, og en kreativ ompakning af gammelt kød kan give nyt liv til en holdbarhedsdato, der for lang tid siden er udløbet. Det spraglede valgforbund betyder, at den politiske shopping i sandhed kommer til at indeholde helt ekstreme og overraskende særtilbud. Den borgerlige vælger, der stemmer på de konservative, må leve med risikoen for at stemmen tværtimod sikrer en ekstra socialist fra SF i Greve Byråd. Den konservative Hans Barlach har glemt al snak om borgerlig-liberal politik, og der satset entydigt på at bevare magten for magtens skyld. De konservative har vendt det borgerlige samarbejde ryggen og er blevet optaget på rød stue. Jeg er tilbøjelig til at give en frafalden konservativ vælger ret. Hun kalder Barlach for en vandmelon. Den er grøn udvendig, men rød indeni. Fields. Waves. Swindling. Vælg selv.
EN POSE PENGE PÅ VEJ
Onsdag den 28. oktober. Så oprandt den store dag – dagen, hvor Greve er plakatfuld eller rettere sagt, hvor Greve er fuld af plakater, der hænger i lygtepælene. Jeg er også selv kommet op og hænge – nu håber jeg så, at vælgerne får øje på det, og at nogle af dem vil stemme på mig. Det med valgplakater er i øvrigt en spøjs affære. Mange ønsker plakaterne hen, hvor peberet gror, og det lyder ofte, at de ingen effekt har på vælgernes kryds på valgdagen. Men sjovt nok tager plakatdysten mellem kandidaterne til fra valg til valg, og nogle af kandidaterne er tilmed så ivrige, at de i strid med reglerne tyvstarter ophængningen af plakater. Ingen nævnt, ingen glemt.
Og så til dagens skarpe, som hører til i den positive boldgade, og som jeg hilser velkommen som medlem af byrådet. Vi får nu forhåbentlig nye muligheder for at forstærke indsatsen mod ungdomskriminalitet og for at forebygge uro i boligområder. Et stort flertal i Folketinget vil næste år øremærke 140 millioner kr. af de såkaldte satspuljemidler til særligt belastede boligområder. Her er det mit håb, at Askerød og andre områder i Greve kommer i betragtning. Pengene kan gå til en lang række formål – lige fra bedre gadebelysning, støtte til oprettelse af ungdomsklubber, mandsopdækning af bestemte unge, helhedsorienteret gadeindsats, forældrerådgivning til mentorordninger og meget andet. Ud over de 140 millioner kr. til de hårdt belastede boligområder, bliver der godt 300 millioner kr. i perioden 2010-13 til bekæmpelse af ungdomskriminaliteten generelt. Også her i Greve er det vigtigt, at vi bl.a. får lavet en effektiv kommunal handleplan for bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Tænk blot på den verserende bandekrig, som det gælder om at få has på. Jeg vil gøre mit til, at pengene nu kommer ud at arbejde i de udsatte boligområder og blandt de mest udsatte unge.
Det er rigtigt godt, at satspuljepengene bruges til en massiv social indsats, som skal dæmme op for, at børn og unge havner i kriminalitet. Det er altid godt med forebyggende arbejde frem for at lappe på allerede indtrufne skader. Ikke sandt?
DET STORE PR-STUNT
Tirsdag den 27. oktober. Valget nærmer sig hastigt, og i medierne oprustes valgdækningen. I en avis kan man læse, at fire ud af fem borgere synes ikke, at de får en bedre service efter den stort anlagte kommunalreform. I en anden avis beretter formanden for socialcheferne, at grænsen for velfærd er nået. “Men er det nu så slemt, at danskerne må tage ansvar for deres eget liv?” spørger en borger mig. “Nej, slet ikke”, svarer jeg. Men det forhindrer ikke, at man ser kritisk på, hvad vi får for skattekronerne i Greve.
I dagens skarpe vil jeg derfor se nærmere på den måde, hvorpå det negative flertal i Byrådet søger at skjule for borgerne, at den tidligere foregangskommune Greve på stadig flere områder sakker bagud: Skatteforhøjelser, brugerbetaling i top, medbringning af bleer i vuggestuerne, fordækte planer om højhuse på 11 etager, profilskoler, der får eleverne til at flygte til andre kommuner, larm og uro i store dele af kommunen (nye skyderier for få dage siden) osv., osv.
Når man tænker på de enorme problemer, der er i Hundige nord, og flertalsgruppens slappe holdning til effektive løsningsforslag, ja, så burde det stå helt klart, hvem der svigter, men det er ikke altid tilfældet, når man følger med i den offentlige debat. Det kan til en vis grad skyldes, at flertallet bruger kommunalt ansatte PR-medarbejdere til at fabrikere en endeløs strøm af pressemeddelelser og billedoptagelser til den lokale presse, som totalt ukritisk og uden at medtage synspunkter fra Byrådets store mindretal forherliger flertalsgruppens “fantastiske bedrifter”.
Den kommunale spinvirksomhed bliver ikke mindre betænkelig i lyset af, at flere af de lokale medier æder budskaberne råt uden at sætte det mindste spørgsmålstegn ved oplysningerne eller indhente supplerende kommentarer hos mindretallet. Hertil kommer, at pressemeddelelserne ofte bringes som redaktionelle artikler. I særlig grelle tilfælde kan man se redaktionelle artikler, der for mere end 90 procents vedkommende er en ordret gengivelse af den kommunale pressemeddelelse – oven i købet med journalistens “mærke” under artiklen, så læseren bliver bibragt indtrykket af, at der er tale om et journalistisk produkt og ikke et ensidigt propagandistisk partsindlæg fra et spinkelt flertal, der oven i købet lader skatteyderne betale for det store PR-stunt.
MANDEN, DER IKKE TÅLTE CAMPINGVOGNE
Mandag den 26. oktober. Hver tredje vælger ved endnu ikke, hvorledes de vil stemme ved kommunalvalget, viser en meningsmåling. Om det er dækkende for situationen i Greve ved jeg ikke, men jeg bekræftes i min formodning om, at den uafklarede gruppe af vælgere kan blive afgørende for, hvem der kan placere sig i borgmesterstolen i den kommende valgperiode. Der skal nu kæmpes om vælgernes gunst – så at sige fra stemmeboks til stemmeboks. Jeg skal ud på gader og stræder med mine valgbrochurer, og det vil glæde mig meget, hvis min hjemmeside kan bidrage til at sparke ekstra gang i valgkampen.
Dagens skarpe er noget af en økonomisk gyser, som ikke kan anbefales til sarte sjæle og frustrerede skatteborgere. Her til morgen kunne jeg i DR’s P4 – Københavns Radio – høre om flittige medborgere, der kæmpede en brav kamp i de endeløse mandag-morgen-bilkøer på Køge Bugt motorvejen for at komme ind på arbejdet og yde en indsats til gavn for dem selv og samfundet. Ja, man kan vel tale om asfaltens helte, som har fortjent bedre end udsigten i de kommende år til endnu mere trafiktrængsel. Med den nuværende kapacitet vil trængslen firedobles frem mod 2030. Det svarer til, at 80.000 bilister vil sidde i trængsel hver morgen.
Men et stort flertal i Folketinget har besluttet at satse 10 milliarder kr. på den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge (nej, skinnerne er ikke af guld) – en elendig beslutning, der ikke alene betyder en ny støjmur i Greve Kommune (se artiklen herom på hjemmesiden), men som også er så rasende dyr, at der kun er få penge til overs til motorveje og dermed til en tiltrængt udvidelse af Køge Bugt motorvejen.
Nuvel, vil nogle sige, du glemmer, at den nye bane vil trække flere rejsende til togene og mindske biltrafikken. Mit svar er: Hus forbi. Trafikstyrelsen har selv lavet beregninger, der viser, at den nye jernbane kun flytter omkring 1.500 bilister over i tog på den kommende jernbanestrækning. Med andre ord: Det koster 6.666.666 kr. pr. bilist, der flyttes til toget. Man må være trafikpolitiker for ikke at kunne se galskaben i det her.
Og ser man på miljøproblematikken er det helt bananas. Det umage sammenrend af partier, som tog magten i Greve Byråd ved sidste valg i kraft af verdens hurtigste overløber, har som formand for udvalget for teknik og miljø indsat den radikale Henrik Gliese Pedersen – en mand, borgerne stort ikke havde hørt noget om, før han i sommer sprang ud som manden, der ikke tålte synet af parkerede campingvogne. Specielt ikke de vogne, der holdt hos Lars Christiansen og hans CampingParkering i Kildebrønde. Bonden i H.C. Andersens Store Claus og Lille Claus tålte ikke at se degne – Gliese med sin campingvognsfobi truede Lars Christiansen med bål og brand og politianmeldelse. Parkerede campingvogne tæt ved den larmende motorvej og et industrikvarter var en trussel mod den såkaldt grønne kile. Men hvad ser vi nu? Vi ser en ny jernbane totalt ødelægge den grønne kile. Jeg kan anbefale alle interesserede at læse om de store miljømæssige konsekvenser i det materiale, der er udgivet om banen. Hvad med en politianmeldelse, Gliese? Hvor er logikken?
DEN FORSMÅEDE KØBMAND
Søndag den 25. oktober. En rigtig efterårsdag med regntunge skyer over Greve. Men jeg nyder den friske luft under min rundtur i nærområdet, hvor jeg forsyner postkasserne med mine valgbrochurer. Folk, jeg møder, er flinke, men det er åbenbart, at valget den 17. november ikke ligger øverst på top-ti-listen over det, der interesserer mest lige nu. Dagen i dag har vi nemlig en praktisk opgave med at huske hinanden på at stille uret 1 time tilbage til det, nogle kalder vintertid, andre kalder normaltid. Rart er det under alle omstændigheder med en ekstra time til at føre valgkamp i.
Og så til dagens skarpe, der ikke omhandler Shakespeares drama “Købmanden i Venedig”, men “Den forsmåede købmand i Greve.” Historien om den forsmåede købmand er egentlig bedst tjent med glemslens nådige slør, men købmanden bliver ved med at fremture. Jeg ser i Sydkysten Weekend, at Vagn Schou, kendt fra talrige læserbreve gennem årene, nu stryger SF’s mangeårige medlem af Greve Byråd, Kai O. Svensson, med hårene. Flertallet i Byrådet har med sit budget udvist “rettidig omhu”, og – citat fra Schous læserbrev – “byrådets nestor, Kai O. Svensson, tilføjer, at der nu for Greve Kommune er lys for enden af tunnelen, og tak for det!” Jo, tak for det. Det var jo selv samme Svensson, der døbte Vagn Schou “den forsmåede købmand”, dengang Schou havde sit store opgør med Greve Kommune, fordi han tabte en ordre om leverance af EDB-udstyr. Nu bør Kai O. gengælde Schous venlige følelser. Det vil være ubærligt, hvis “den forsmåede købmand” bliver til “den forsmåede bejler.”
